Vi tilbyder hovedsageligt outsourcing af udviklingsprojekter. I et typisk projekt vil man lave kravspecifikationen i Danmark, hvorefter vores udviklingscenter i Nepal står for programmering og test, og så slutter man af med en acceptance-test i Danmark. Under hele forløbet vil kunden stå i tæt kontakt til vores danske afdeling, der står for den videre koordination med offshore afdelingen.

I lighed med Indien er der nu mange veluddannede IT-folk i Nepal. Det drager vores udviklingscenter stor gavn af med en beliggenhed lige i centrum af hovedstaden Kathmandu. Al udvikling er organiseret efter vores ”Solid Code”-udviklingsmodel, der fokuserer på, at man konstant har styr på fejlene og til enhver tid ved præcis hvor langt, man er kommet i projektet. Vores stramme projektstyring efter denne model kombineret med vore højt motiverede og veluddannede medarbejdere gør, at vi afleverer projekterne til tiden og i den lovede kvalitet.